Jupiter sopransax JSS-1000

Sopransaxofon – Når jeg har valgt at tage Jupiters  1000 sopraner med i mit i forvejen store udvalg skyldes det – udover Jupiters generelt høje kvalitetsniveau – den aftagelige hals / mulighed for buet hals og den gode klang og stemning til en temmelig billig pris.

 

Jupiters 747 sopransaxofon. Er med i vores sortiment primært pga Jupiters generelt høje kvalitetsniveau - og især de to halseJupiters semi professionelle sopransax er konstrueret på samme måde som Selmers og Yanagisawas hvad angår C# mekanik og intonation generelt, men er pga. prisen et udmærket alternativ til både dem, men også de mange billigere kinesiske modeller, som lider af forskellige konstruktionsproblemer udover det rent håndværksmæssige.

Saxofonen klinger og stemmer virkelig godt. Den er udstyret med indstillelige greb på højt D, D# og F og det håndværksmæssige niveau er udmærket for ikke at sige højt. Jupiters 1000  serie er udstyret med Pisoni puder. Samme mærke, som jeg selv bruger i værkstedet. Mine dog i en noget dyrere version.

JSS-1000 sælges med én – lige – hals, men en bøjet hals kan tilkøbes. Begge tommelstøtter og keypearls er af plast og den er ikke graveret.

En fin og vigtig detalje er at halsmuffen er konisk indvendigt så saxofonen får et gennemgående, ubrudt konisk forløb.

Der medfølger et begynder mundstykke af plastic med et udmærket ligatur samt en smart rygsæk/skulderetui.

Sælges med værkstedets omfattende klargøring samt ubegrænset adgang til gratis eftersyn det første år.

Jeg tager forbehold for fejl i prislisten