Yanagisawa lige sopran, S-WO1 Professional, messing

s-w01_01

Yanagisawas sopran S-WO1 Professional har fast lige hals og er fremstillet i messing. Den er let at intonere og blæse op og minder i sin opbygning mest om Selmers Mrk.VI sopran, som den blev fremstillet fra ca. 1960 frem til 1980. En meget enkel og pålidelig konstruktion.

Den adskiller sig fra den tungere S-WO10 Elite ved at være bygget i et stykke og være relativt let. WO1 har F# som højeste tone i det normale register. Grundklangen er let og lyrisk. Det understøttes af det fremragende mundstykke åbning 5, der følger med. De fleste professionelle saxofonister, der spiller Yanagisawa sopran, spiller på de medfølgende mundstykker.

Yanagisawas saxofoner fremstilles alle i den samme høje kvalitet og er efter min mening det fineste håndværk, der findes i dag i saxofonverdenen. Saxofonerne er af samme grund de mest stabile på markedet. De billigste modeller er lige så nøjagtige og gennemarbejdede som de dyreste. Det er materiale og niveau der gør prisforskellene.

Saxofonen leveres i et hårdt rygsæketui i meget høj kvalitet med 2 stropper.

Den sælges med 1 års ubegrænset adgang til gratis eftersyn, 2 – 3 anbefales.

Spørg gerne om pris.

Yanagisawa har svært ved at følge med efterspørgslen, så der kan forekomme ventetid op til ½ år.