P. Mauriat tenorsaxofoner

Beskrivelse og tests af tenorsaxofoner fra P. Mauriat

 

P. Mauriat PMXT-66RUL tenorsaxofon. Klangen er stor og meget varm, hvilket jeg især tilskriver de rullede tonehullerPMXT-66RUL (tenor)- er så vidt jeg kan se, på de fleste måder bygget over Selmer Mrk.VI’erens læst, men har rullede tonehuller samt enkelte helt oplagte mekaniske forbedringer.
Klangen er stor og meget varm, hvilket jeg blandt andet tilskriver de rullede tonehuller. Halsen, som er den vigtigste faktor i klangdannelsen, hedder Super VI som selvfølgelig refererer til Selmer Mrk. VI. I virkeligheden minder den mig mere om Yamahas V1 halse, som er lidt sværere at styre, men også har lidt flere overtoner.

 

 

System 76, Second Edition tenorsaxofon fra P. Mauriat. System 76 har mange af de samme kvaliteter som en gammel Conn tenor, men med en moderne ergonomi!System 76, Second Edition (tenor)- har ikke rullede tonehuller, men til gengæld en større diameter i rørene, hvilket sagtens fornemmes, når man griber om schallstykket.Volumen er større og med lidt mere kant på end 66RUL. System 76 har mange af de samme kvaliteter som en gammel Conn tenor, men med en moderne ergonomi!

 

Jeg har valgt at forhandle de ulakerede Mauriat tenorsaxofoner i patineret messing (PMXT-66RUL) og patineret redbrass messing (PMXT-76RUL) fordi det simpelthen er de mest populære modeller. Ikke pga. pris (de er dyrere uden lak), men nok snarere klang og udseende. Dog har jeg en enkelt PMXT-66R tenor med vintage lak stående.

Vigtigt: Min erfaring med P. Mauriat saxofonerne er, at de for at spille optimalt kræver en omfattende klargøring. Den er med i prisen, når du køber saxofonen her i værkstedet, men hvis du kommer med en, du har købt andetsteds, skal du regne med en pris på 4.200 kr. for klargøring og et års adgang til gratis eftersyn. Eventuelle skader og konstruktionsfejl lægges oveni.

Priser: Se tenorsaxofoner

”Virkelig meget horn for pengene” v. Jacob Danielsen

En tidlig mandag morgen, helt uforberedt kigger jeg forbi saxofonværkstedet. Jeg skal selvfølgelig have justeret et par horn selv, men har ikke tænkt mig at prøve noget. Men sandheden skulle blive en anden.

Der stod et par fine saxofoner fra P. Mauriat, en system 76 og en pmxt-66rul. Første indtryk, det visuelle er rigtig fint, måske lige lidt ”over the top” hvis man er puritaner. Men generelt ser de godt ud.

Jacob Danielsen tester tenorsaxofon fra P. MauriatDet er når man spiller på dem at det går op for en hvor gode de faktisk er, især når man tænker på prisen. Generelt er begge horn rigtigt gode. Ergonomisk er de virkelig godt lavet. Den eneste lille anke, er front F mekanikken som jeg ramte engang imellem, men det vil gå over efter en dag eller 2 i øvelokalet.

Jeg kan ikke, på den korte tid jeg prøvede hornene, finde ud af hvilken en jeg synes bedst om. Der var rigtigt mange positive ting at sige om hvert horn.

Pmxt-66rul : En slags variant over MKVI, men med rullede tonehuller. Ved første blæs lyder den virkelig godt, god fylde, mange overtoner og utroligt letblæst i bunden. Dejlig egal hele vejen op ad hornet og nem at spille flageoletter på, både overblæsning fra dybt Bb og med flageoletgreb. Meget powerfuld klang, som jeg vil tro at alle saxofonister uanset genre og klangideal vil kunne få meget ud af. En helt igennem godt horn.

System 76 : Large bore, big bell. En slags variant over de gamle amerikanske horn. Her er der også meget hul igennem. Lidt mindre defineret umiddelbart end Pmxt-66rul’eren, men til gengæld tror jeg at den har flere klangmuligheder på sigt. Det var som om man skulle kæmpe lidt mere med denne her, ikke så letblæst i bunden. Som den anden stemmer den godt, er dejligt egal og er nem at spille over hele registret.

Den eneste jeg hæftede mig ved på begge horn er at de lukker en smule(i forhold til min MKVI) når man spiller svage nuancer og subtone. Men her er vi virkelig også ude i detaljer.

Min konklusion må blive lidt diffus. Jeg kan ikke anbefale et af hornene frem for det andet, men jeg kan sige at de er konkurrencedygtige på alle planer mod alle andre horn jeg har prøvet(også min dejlige MKVI) og til prisen er de et vægtigt alternativ. Mit råd må blive : prøv dem.

Jacob Danielsen

 

Finn Odderskov prøver Mauriat tenorer

Finn Odderskov prøver Mauriat tenorerSå skete det igen. Jeg kom forbi hos Henik Møller, skulle bare købe nogle blade, og fik pludselig øje på en ny saxofon i skabet. Spændende! Den lignede en rigtig gammel Selmer med smukke indgraveringer; men det var det nu ikke. Derimod en splinterny sax formodentlig lavet i Taivan med navnet P. Mauriat Paris. Det måtte lige afprøves.

Jeg fik at vide at Henrik havde to modeller stående, en der lydmæssigt skulle matche en Selmer Mrk. VI, (Mauriat PMXT-66RUL), og en der skulle lyde som en gammel Conn.(Mauriat SYSTEM 76, 2 ED). Begge var meget smukke, hvis man kan li’ saxer uden lak, eller nogle som er kunstigt patinerede så de ser gamle ud. Hvad form og teknik angår, er de som andre moderne saxofoner (Selmer Yamaha osv.) og så går man jo heller ikke helt galt i byen.

Jeg prøvede først den der skulle være en Selmerkopi. Smuk sax rigtigt rullede tonehuller. Patina-lakeret så den så meget gammel ud, meget flot faktisk, og så var den smukt graveret både på schalstykket og på bagsiden af kroppen.

Da jeg ville tage den op fra stativet fik jeg den første overraskelse. Det var en meget tung saxofon. Det er nogle billige modeller jo ofte, fordi teknikken er lavet for klodset. Det er der derimod ikke tale om her. Lækker teknik og klapper, der føles godt og ligger godt i hænderne som på en Selmer. Så vægten må altså stamme fra legeringen eller rørets godstykkelse. Det kan somme tider være et godt tegn på en mørk lyd (hvis man kan li’ det), men somme tider også på et horn der er tungt at blæse op.

Næste overraskelse var at Saxofonen var meget let at blæse op og havde en kæmpe stor lyd. Meget velafbalanceret med god kerne både i bund og i top. Stemte også godt i hele registret. Dejligt horn som skulle lyde som en mrk. VI. Jeg synes nu helt privat at denne sax lød lidt Conn agtig hvilket jeg godt kan li’.

Næste sax ( Mauriat SYST 76 2 ED) var lavet for at skulle lyde som en gammel Conn. Denne sax havde ikke rullede tonehuller (men almindelige planslebne) saxen var ulakeret og stod i rå messing, som dog også var patineret på en eller anden måde, så den så gammel ud. Den var lige så tung som sin bror, og havde nøjagtig de samme kvaliteter; men tonen var dog lidt anderledes, den havde mere top og mere bund, og måske knap så meget mellemtone, og måske knap så balanceret. Jeg følte imidlertid, at der var lidt mere power i dette horn, måske pga. flere lyse overtoner. Stemte også godt i hele registret.

Jeg prøvede begge horn med to forskellige mundstykker et stål Berg Larsen 120/2 og et Otto Link 7. Begge virkede godt på begge horn. Desværre havde jeg ikke lige mit Otto Link nr. 6 ebonit med. Det tror jeg ville have passet godt især til det sidste horn. Skulle jeg købe saxofon idag kunne begge saxofoner være en god mulighed. Begge er gode effektive saxofoner med god lyd. Professionel standard, til en fornuftig pris omkring 21000 og 23000 for den dyreste med rullede tonehuller.

Jeg havde ikke alverdens tid til at afprøve saxofonerne, omkring en god halv time, så der kan jo sagtens være noget, der kan have forbigået min opmærksomhed; men umiddelbart ville jeg ikke være urolig ved at skulle gå direkte på et job, med hvilken af de to saxer det skulle være. OG ! det er jo først på et job man virkelig finder ud af, hvad det er for et horn, man står med. Tak fordi jeg fik lov at prøve dem.

Finn Odderskov.

 

p-mauriat-tenor-morten-og-hans-proeverMorten Øberg og Hans Mydtskov på besøg april 14. Der prøves og battles.
Det endte med, at Hans købte en PMXT-66RUL

 

 

 

 

 

p-mauriat-tenor-morten-og-hans-proever-2

Produkter og priser: Se tenorsaxofoner

Vi tager forbehold for fejl i prislisten