At vælge den rigtige saxofon

Markedet for saxofoner – ligesom for andre musikinstrumenter – er stort og uoverskueligt

I det følgende tager jeg udgangspunkt i de saxofoner, jeg selv har på lager. Der findes andre gode saxofoner og mange andre mindre gode, men dem må du læse om andre steder. Med de 4 mærker jeg sælger – Yanagisawa, Selmer, Jupiter og Yamaha – burde det være muligt at finde et instrument, der passer til de flestes behov og pengepung. Specielt hvis du også tager værkstedets brugte saxofoner med i overvejelserne.

Det er vigtigt at vælge den saxofon, der passer til dig eller dit barn. Men det giver kun mening, hvis instrumentet samtidig er 100 % i orden. Min erfaring er, at en saxofon balancerer efter ca. 5 eftersyn. Her i værkstedet får instrumenterne 2-4 eftersyn før de sælges og lige så mange det første år efter at de er solgt. Jeg får indleveret en del saxofoner, der er købt discount i udlandet eller herhjemme fra store musikforretninger, som aldrig har fået en klargøring. Det svarer vel nærmest til at købe – og køre i – en bil, som er sporet forkert og ikke trækker på den ene cylinder.

Hvorfor ikke bare starte med den bedste saxofon?

Det er usandsynligt, at den dyreste saxofon også er den bedste – for dig!

I modsætning til mange andre instrumenter, er der den hage ved blæseinstrumenter, at de professionelle og/eller gamle horn er sværere at spille på end de moderne begynderinstrumenter på grund af den større vægt.

hüller-c-sax-melody-870-img3En professionel saxofon er som regel sværere intonere (stemme på) og den er sværere at blæse op igennem registrene, specielt ved skiftene mellem de forskellige oktavløftere.

Især vintage saxofoner kan være svære at tumle. Det klassiske eksempel er C-melody saxofonen som for mange nye saxofonister lyder som et oplagt valg, hvor man sammen med andre instrumenter kan spille direkte fra bladet uden at skulle transponere (oversætte) noderne til Bb eller Eb. Denne type – som også kaldes ”the home model” – er kun produceret i 1920’erne og er i de fleste tilfælde meget svær at intonere bl.a. fordi den ofte spilles med tenormundstykke og -blade. (Billedet er en Hüller C melodi med tenor hals)

Den bedste saxofon – for dig – kan altså sagtens ligge i bunden eller midten af prislisten. Jamen, er det ikke bare dejligt!

For børn

Hvis din søn eller datter skal have en saxofon er det egentlig ret let. Først skal jeg lige gøre klart jeg med børn ikke så meget tænker på en bestemt aldersgruppe som på det rent fysiske. Små mennesker som kan være fra 6 til 13 år, men også ældre, er bedst tjent med en let saxofon som Yamahas altsax YAS 280 eller, hvis armene og fingrene kan nå, tenoren; YTS 280. Når jeg skriver, at det er let, er det fordi disse to begynderinstrumenter simpelthen ikke overgås af andre i egnethed, kun i pris.

Med pris tænker jeg på Jupiters lette modeller; alt, JAS 565 og tenor, JTS 585. De eneste alternativer hvor du kan spare nogle tusinde kroner uden at spænde ben for spilleglæden. Her får du til gengæld en udmærket alt eller tenor til en væsentlig lavere pris.

Glem alt om nye discountsaxofoner fra Bilka, Metro m.fl. eller den lokkende annonce i den blå avis om ”god begyndersaxofon”. Det betyder som regel elendig begyndersaxofon, som kun en øvet saxofonist kan – men aldrig ville gide – spille på! Prøv selv at kigge i Den Blå Avis eller Gul Og Gratis og se alle annoncerne med fejlkøb!

Husk at spørge dit barns saxofonlærer om hans eller hendes vurdering, før du køber en alt eller tenor, en Yamaha eller en Jupiter.

For de unge og voksne, begyndere og øvede
Det ”semiprofessionelle” instrument

Denne store mellemgruppe dækker i princippet både den fysisk store dreng eller pige på 11 år og den voksne, der leder efter en saxofon som er relativt let at blæse op og stemme på, samtidig med at den har en god klang.

Her vil jeg lige nævne – for god ordens skyld – at man sagtens kan opgradere en Yamaha 280 eller en Jupiter i 500 serien med et professionelt mundstykke og få en større klang. Men endnu større er effekten selvfølgelig med et ”semiprofessionelt” instrument.

Instrumenterne i denne kategori er relativt lette at spille på og de er relativt billige. Samtidig er de så forskellige, at de tilsammen vil kunne dække de fleste amatørsaxofonisters behov for et kvalitetsinstrument.

De alt- og tenorsaxofoner, der indgår i denne kategori er:

Yamaha YAS 480 og YTS 480

Yanagisawa A 901 og T 901

Yanagisawa A 902 og T 902

Jupiter JAS 769 og JTS 789

Jupiter JAS 969 og JTS 989

Yamaha YAS 480 og YTS 480

To dejlige saxofoner, som de fleste unge og voksne vil kunne blæse op uden problemer, når de ellers er klargjorte og tætte. De er gennem tiderne blevet opgraderet fra Yamaha 31 og 32 gennem en minutiøs forbedring af alle detaljer.

Blæseteknisk vurderer jeg dem til at være de letteste i mellemgruppen at håndtere næst efter skolesaxerne Yamahas 280 og Jupiters 500, men med en noget større klang.

De bliver solgt med et begyndermundstykke – som den øvede saxofonist vil skifte til et mere udfordrende – og et solidt Samsonite etui, beregnet til at bære i hånden.

To af Yamaha 480’s kvaliteter er at de er meget robuste, dels de mange justeringsmuligheder som gør dem lettere og billigere at reparere.

A 901 og 902, T 901 og 902

Yanagisawas letteste klasse vurderer jeg til at være en lille smule tungere og sværere tilgængelig end Yamahas 480 serie. Det er saxofoner, der emmer af overbevisende håndværk og tradition. Samtidig er de noget af det mest levende og sprælske i saxofonverdenen.

bronzekrop-yanagisawa

901 og 902 er produceret med hhv. messing- og bronzekrop for at opnå forskellige klangidealer. 901’erne i alt og tenor præsenterer den traditionelle varme klang i en relativ let version mens 902’erne synger og responderer med en anelse mere diskant pga. materialets hårdhed. Ud over klangfarverne syner de to versioner også meget forskelligt; hvor 901’erne kommer i en traditionel guldlak, fremstår 902’erne i en varm, rød farve som i sig selv er nok til at få et saxofonisthjerte til at slå et par ekstra slag!

Yanagisawas saxofoner leveres med virkeligt gode mundstykker i ebonit som fremhæver instrumenternes i forvejen overlegne egenskaber.

Jupiter 700 serie

For 10 år siden frarådede jeg mine kunder at købe Jupiter saxofoner pga. kvalitet og spilbarhed. I dag er Jupiter på vej til at blive en mærkevare.

Specielt alt og tenorsaxofonerne er gode og kan rent teknisk sammenlignes med Yamahas kvalitet.

Jupiters 700 serier i alt (JAS 769) og tenor (JTS 789) er noget tungere end de ovennævnte Yamaha og Yanagisawa saxofoner, hvilket i sig selv gør dem lidt sværere at intonere og blæse op. På den måde svarer de mere til tidligere tiders begyndermodeller, hvor det mere var pris og kvalitet end vægt, der afgjorde instrumentets anvendelse.

De medfølgende mundstykker er udmærkede til begyndere, men – på samme måde som Yamahas standard mundstykke C4 – ikke meget bevendt til øvede.

Saxofonernes tyngde, som gør dem lidt sværere at bære, blæse op og intonere (stemme på) gør dem til et oplagt valg for fysisk stærke, unge og voksne mennesker som til gengæld for besværet får en kraftig, varm klang med masser af dynamik.

Sopran og baryton

Når det handler om disse to kategorier, er udvalget efter min mening meget begrænset for den ikke professionelle. Jeg vil kun anbefale Yamaha og Yanagisawa som i deres konstruktion og måde at spille på er meget forskellige. Markedet vrimler med billige sopraner og barytoner fra alle egne af verden og mange af dem virker umiddelbart som gode, billige genveje til at erhverve et eksotisk instrument. Ved grundig test viser det sig altid at Yamaha og Yanagisawa vinder på alle parametre inklusive det økonomiske når de evt. skal sælges igen.

Så vidt jeg kan huske er jeg aldrig stødt på billige sopraner og barytoner som har stemt bare nogenlunde acceptabelt!

I sopran kan du vælge mellem Yamaha 475 II og Yanagisawa 901, 902 og 981.

yamaha-yss-475-II-saxofonYamaha sopranen er ligesom sin dyrere kusine 875 en relativ sjælden konstruktion uden mekanik til justering af det høje C# fordi det simpelthen stemmer. Det gør det pga. saxofonens konus som samtidig giver den en overvældende stor klang men også gør den sværere at intonere i mellemregisteret. YSS 475 II leveres kun med fast, lige hals og et udmærket rygsæketui (se billlede)

Yanagisawas sopransaxofoner læner sig op af den traditionelle Selmer konstruktion med dobbelt C# klap og er lettere at intonere. 901 og 902 er meget overbevisende konstruktioner i hhv. messing og bronze med de samme kvaliteter som i alt og tenor. 981 modellen leveres til forskel fra de andre med både lige og bøjet hals (billede) hvilket kan være en fordel ved nodelæsning eller problemer med tennisalbue. Til gengæld fås den kun i messing.

Yanagisawa lette sopraner klinger virkelig smukt, men er ikke så kraftige i udtrykket som Yamahas YSS 475

I baryton kan du vælge mellem Yamaha 32 og Yanagisawa 901 og 902.

yamaha-ybs-32-3-oktavloeftereYamaha barytonen er ligesom sopranen noget af en nyskabelse, men med en overlegen let intonation. 3 oktavcylindre (se billede) i modsætning til de normale 2 og en gennemrationaliseret venstre lillefinger- og venstre tommelmekanik, sandsynligvis markedets bedste.

Yamahas barytonkasse er et stort, men sikkert skrummel med masser af plads. Mundstykket er et decideret begynder og de fleste øvede vil sikkert skifte det til noget andet og mere spændende fra dag 1.

Yanagisawas barytoner 901 og 902 har i mange år været dominerende på markedet pga. af deres gode klang og tekniske pålidelighed. På samme måde som med Yanagisawa sopranerne er der tale om en traditionel gennemprøvet konstruktion som leverer varen år efter år. Også her kan du vælge mellem messing og bronze. Jeg siger på forhånd; det er svært, for man vil gerne have det hele!

Yanagisawas barytoner leveres i et smukt, enkelt og relativt lille etui (billede) til at bære i hånden og der følger et rigtig godt håndlavet mundstykke med.

For entusiasten eller den professionelle

Er der rigtig mange muligheder og derfor også store forskelle i pris og sværhedsgrad. Jeg bliver tit spurgt om, hvilken saxofon der er bedst… … … resten af teksten er på vej – hav tålmodighed!

Henrik Møller, marts 2010