Forebyggelse – smerter i ryg og nakke

Af kiropraktor Frank Hansen – om forebyggelse af smerter

Saxofonister, symptomer og lidelser

Hver gang du hører lyden af en saxofon, uanset om du synes, det lyder godt eller dårligt, så er der to elementer, der altid ligger bag. Der er en saxofon og en saxofonspiller. Det er to uadskillelige komponenter. Uden saxofon igen saxofonlyd, og omvendt uden saxofonspiller heller ingen saxofonlyd.

Kvaliteten af saxofonen overlader jeg til Henrik. Det er Henrik, der her er specialisten.

Det område, der absolut er forsømt i denne sammenhæng er kvaliteten af saxofonspilleren. Nu taler jeg ikke om musikalske evner, musikgenrer eller personligheder. Jeg taler om den fysiske krop. Har vi det ikke fysisk godt i vores krop, er kvaliteten af din saxofonlyd og musikalske entusiasme derefter. Jo flere smerter og ubehag, des mindre koncentration og god lyd. Og – jo flere smerter og ubehag, des mindre lyst og engagement og derved en kraftig reduktion af dine musikalske kvaliteter.

Jeg har desværre i flere år oplevet, at dygtige musikere, heriblandt saxofonister, har måtte se sig nødsaget til at stoppe enten karriere eller hobby som musiker, på grund af fysiske gener eller smerter. Det er meget tragisk og ulykkeligt. Ikke mindst, når jeg i mange tilfælde i lyset af min uddannelse som kiropraktor, ofte kan løse, eller i mange tilfælde kan afhjælpe den enkelte musiker eller saxofonudøver i en sådan grad, at man kan fortsætte sin karriere enten fuldtids eller som amatør om end ikke 100%, så i det mindste så meget, at både glæden og kvaliteten af saxofonistens musik er tilbage til glæde for både udøver og publikum.

Symptomer og typiske lidelser

Det er klart, at jeg ikke her på Saxofonværkstedets hjemmeside, kan gennemgå alle symptomer og typiske lidelser, du som saxofonudøver kan lide af. Der er mange faktorer, der spiller ind. Som eksempler kan her nævnes…

  • Er du barn, teenager, eller voksen?
  • Er du høj, lav, kraftig eller tynd?
  • Er du professionel udøver eller spiller du på amatørplan?
  • Spiller du rytmisk / jazz, rock, fusion, beat musik eller ikke rytmisk / klassisk saxofonmusik?
  • Spiller du på sopran -, alt -, tenor- eller baryton saxofon, eller måske en kombination af disse ?
  • Hvor mange år har du spillet?
  • Hvor meget spiller du dagligt ?

Alle disse elementer, skal ind i mine overvejelser, når jeg klinisk vurderer en saxofonist med smerter og lidelser. Herefter foretager vi røntgenoptagelser, og laver en grundig klinisk undersøgelse af den enkelte patient og lytter til, hvad der evt. er sket gennem livet af skader, hospitalsindlæggelser, sygdom, arbejde etc. etc..

Jeg vil dog her prøve at give de typiske symptomer og lidelser mange saxofonister går med. 16 års erfaringer er kommet mange musikere til gode. Igen må vi nævne, at jeg ikke her kan gå ind i forskellige navne på sygdomme, patologier og andre dispositioner, som kan give et kombineret symptomsbillede og behandlingsmønster.

Jeg giver her en samlet erfaring af lidelser, jeg har hjulpet mange af med gennem årene. Du må så prøve at placere dig i forhold til din situation.

Har du mere specielle spørgsmål og emner, du gerne vil have uddybet og konkretiseret, er du velkommen til at kontakte mig på min e-mail, som jeg giver i slutningen af artiklen.

Det skal også nævnes, at ingen af saxofonisterne har haft alle lidelserne, men måske har 2 eller 3 af grupperingerne været aktuelle. Så skal det også nævnes, at der findes mange saxofonister, der ingen symptomer og lidelser har, med det betyder trods alt ikke, at de ikke med tiden vil udvikle og opdage det.

Styrken og hyppigheden af symptomer og lidelser har også varieret fra invaliderende daglige smerter til blot en áf og til forekommende irritation.

Læs derfor disse symptomer og lidelser, som overordnede grupperinger, som kan nuanceres i langt flere undergrupperinger.

Listen af saxofonisters mulige symptomer og lidelser er derfor som følger…

  • Tilbagevendende eller konstante lændesmerter, med strålesmerter ud i lysken, baller, det ene eller begge ben.
  • Sovende fornemmelser i lår, underben eller fod / tæer.
  • Smerter mellem skulderbladene, som stråler ud mellem ribben, sommetider helt over til brystbenet, armhule eller underarm.
  • Tilbagevendende eller konstante nakkesmerter, med strålesmerter ud i enten den ene arm eller begge arme.
  • Sovende fornemmelser i overarm, underarm, hånd eller fingre.
  • Tiltagende, tilbagevendende eller konstant nakkehovedpine, der til tider giver svimmelhed, synsforstyrrelser og kvalme.
  • Koncentrationsbesvær og problemer med at sove kombineret med en konstant træthed.

Alle disse faktorer kan du som nævnt have i forskellige grader, og der kan også være andre årsager til disse symptomer end saxofonspil. Mange har derfor søgt læge for disse problemer, hvor lægen helt sikkert har gjort sit til, at du skulle få det bedre.

I mange tilfælde har lægen efter undersøgelse med røntgen eller fysiurgisk behandling blot givet dig smertestillende medicin, og du har fået at vide, at det ikke er noget alvorligt, og at du sikket må leve med det.

Det er her, du måske nu står. Du føler dig svigtet, forvirret og deprimeret vel vidende, at det påvirker din musikglæde og musikkvalitet.

Hvorfor har jeg fysiske problemer, og hvordan kan jeg måske blive hjulpet for mine symptomer og lidelser?

A: Når lægen ikke mener at kunne hjælpe, hvad er det så en kiropraktor evt. kan gøre?

Jo ser du. Roden til alle disse symptomer findes først og fremmest i dårlig “arbejdsstilling” når du spiller saxofon. Dernæst opstår mange problemer også fordi du bruger en forkert rem til din saxofon.

Disse to fejl-elementer skaber spændinger og myoser (muskelhårdhed) i nakkeåget (hals og brystkasse) og hos nogle spreder disse spændinger og forkerte “arbejdsstillinger” sig videre ned gennem hele ryggen. Musklerne har deres vedhæfte på knogler og på rygsøjlen. Disse knoglestrukturer og specielt leddene i rygsøjlen overbelastes og skaber såkaldte “fikseringer” i rygsøjlen. Disse fikseringer skaber dernæst indirekte tryk på alle de nerver, der udgår fra rygsøjlen i enten lænd, bryst eller nakke. Hele ryggen belastes alt afhængigt af de første faktorer jeg nævnte, og så begynder problemerne som ovenfor beskrevet.

Sidst men ikke mindst opstår der også et dårligt “flow” i spinalvæsken fra kraniet ned gennem rygsøjlen, når specielt nakkehvirvelsøjlen har fikseringer. Mennesket har ca. 0,8 liter spinalvæske, som hele livet flyder fra kraniet, ned gennem rygsøjlen og tilbage igen. Nye videnskabelige undersøgelser viser, at fikseringer i nakken skaber tilbageholdelse af spinalvæske i kraniet, hvilket igen giver et for stort tryk i kraniet. Herved opstår bl.a. hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser og kvalme.

Når nerver fra lænderyggen bliver “fikseret” (kommer i klemme), får du dårlig nerveimpuls ud i benene. Dette påvirker både smerte- og aktivitetsnerver ud i benene til muskler, blodkar og led. Dette giver følelsesforstyrrelser i benene. Det prikker og stikker. Muskelkraften kan svigte i mere eller mindre grad. Smerter kan løbe ned langs ballen videre i benet helt ud i tæerne og give “sove-fornemmelser”.

Det samme gør sig gældende med nerver fra den øverste del af brystkassen og hele nakken. Dette påvirker følgeligt begge arme, hænder og fingre, på samme måde som nerverne ud i benene. Mange døjer med, at fingre sover, når man har spillet et stykke tid. Ja, selv midt på dagen kan fingre pludselig begynde at gøre ondt eller sove, når man f.eks. sidder ved skrivebordet eller ser TV. Strålesmerter ud i skuldrene, ned i armene og helt ud i fingrene, stammer fra nakken, hvor nerverne sidder i klemme efter gentagne muskelspændinger og fikseringer i nakken.

Nakkehovedpine opstår, når de spændte nakkemuskler trækker hårdt på den øverste del af nakken. Denne spænding forplanter sig videre til kraniets muskler, så man rynker panden og øjnene. Herved spænder både nakke- og ansigtsmuskler og trykket forøges på selve kraniet. Herved får man den typiske “stramme hat” på hovedet, og hovedpinen sidder oftest i nakken, i pandeben eller i et øje.

En “fiksering” mellem skulderbladene giver en typisk smerte som “en kniv i ryggen”. En ofte uudholdelig smerte, som både kan give dårlig vejrtrækning og et hjerte der både slår hurtigt og hårdt. En følelse af en “jernring” omkring brystkassen.Det er her en kiropraktisk klinisk undersøgelse, røntgenoptagelse og behandling i mange tilfælde kan hjælpe dig.

En kiropraktor kan udrede og normalisere disse fikseringer i ryggen, så dine nerver fungerer normalt og optimalt. Herved forsvinder alle disse symptomer i ryg, ben, arme, muskler, brystkasse og hoved, hvis dette er roden til dine problemer. Det er smertefrit og kræver som regel kun 5 – 10 behandlinger over ca. 14 dage. Her er tabletter, massage og rygøvelser ikke nok. Din ryg skal hjælpes og rettes op, så dine nerver i ryggen kommer fri.

B: Din saxofonrem er meget vigtig ! Se artikel om remme – af Frank Hansen.

Det er utroligt vigtigt, at du har en bred og blød saxofonrem. Jeg bruger selv en Stella Deluxe Sax-rem, som Saxofonværkstedet sælger. Det er en bred rem med ekstra polstret nakkestøtte, og lige over nakke er denne rem ekstra bred og blød. Den kan jeg varmt anbefale.

Det er næsten altid en dårlig rem, der følger med en saxofon, når du køber den. Den skal du aldrig bruge. Den er for smal og uden polstret nakkestøtte og derfor yderst dårlig for din nakke. En sådan rem vil hurtigt gøre ondt på din nakke, da den “skærer” dybt ind i muskulaturen og derved trykker hårdt på dine nakkehvirvler. Derudover har den en tendens til at formindske blodtilførslen til muskelvævet, og tit oplever man en sovende eller prikkende fornemmelse, hvilket stammer fra nerver og muskler, der bliver trykket på af remmen.

Jeg spiller selv sopran- og tenorsaxofon, og Stella Deluxe Sax-rem passer både til sopranen og tenoren. Derved passer den selvfølgelig også til altsaxofoner. Inge kan fortælle om den også passer til barytonsax.

Spiller du alt-, tenor- eller barytonsaxofon, kan jeg kun på det kraftigste anbefale en Neotech soft sax-sele med polstrede skulderpuder, som Saxofonværkstedet også sælger. Her belastes nakken overhovedet ikke, da saxofonselen støtter på skulderpartiet. Det er helt klart den bedste løsning. Jeg øver altid med denne sele, når jeg spiller tenorsax. Når jeg spiller ude, bruger jeg Stella Deluxe remmen som ovenfor nævnt. Det er måske, fordi jeg er lidt “sippet”, og ikke ønsker at spille offentligt med “seler” på ?! Det er absolut mest behageligt at spille med selen frem for remmen. Du burde have en sele, hvis du spiller alt, tenor eller baryton. Brug den i det mindste, når du øver dagligt, så kan du skifte til “pænt tøj”, når du går i byen, hvis du er lidt forfinet og sax-sippet som jeg.

Generelt må man sige, at du ikke må spare, når det gælder rem. Køb den bedste, bredeste og blødeste rem / sele du kan få.

Spil aldrig saxofon uden rem. Det gælder også sopransax. En saxofon vejer fra ca. 1,5 – 6 kg (sopran-, alt -, tenor- og barytonsax hhv. ca. 1,5 – 2,5 – 3,0 og 6,0 kg.) . Uanset hvilken sax du spiller, vil det i løbet af 5 minutter bliver en belastning for dine arme, og du vil uvilkårligt løfte dine overkrop og arme, og så begynder du at udvikle dine saxofon symptomer og lidelser.

Sænk dine skuldre, både når du indstiller din rem og når du spiller. Husk at du skal spille saxofon med mellemgulvet. Din blæseteknik, skal ikke kun komme fra den øverste del af din lungekapacitet, men helt nede fra mellemgulvets muskler. Det giver den bedste tone og blæseteknik.

Når du indstiller remmen, skal mundstykket passe lige i læbe / mundhøjde, når du har saxofonen i spilleposition. Skal du løfte hagen eller sænke hagen er remmen indstillet hhv. for højt eller for lavt. Alt for ofte indstilles remmen korrekt med skuldrene nede. Når man herefter spiller hæves skuldrene, med det resultat at mundstykket sidder for højt. Herved skal du løfte munden for at spille, og det giver en dårlig tone. Uanset om du skal hæve eller sænke hagen for at spille, vil din intonation og embrochure blive påvirket. Mundens muskler vil ikke arbejde korrekt med blad og mundstykke, og du vil komme til at spille falsk og din tonefremstilling vil blive anstrengt og spids, – noget du ikke ønsker som saxofonspiller, da det ikke er en smuk lyd.

En sidste ting, man skal nævne her, er, når man spiller i den øverste del af saxofonens register (de høje toner), og specielt hvis du spiller flageoletter ( specielle greb for tonerne over det høje fis ), har man en tendens til at løfte skuldrene for ligesom at løfte tonen op. Det er det eneste du ikke skal gøre. Sænk skuldrene og flyt derved muskelkraften ned i mellemgulvet så blæseteknikken bliver optimal, og flyt muskelkraften op til munden, så din embrochure og intonation bliver ren. Du skal ikke centrere muskelkraften til dine skuldre. Lad dog sax-remmen klare den side af sagen. Hvor ser man tit, at saxofonister løfter skuldrene op, jo højere de spiller oppe i registret. Det skaber unødvendige problemer både musikalsk og fysisk for din krop.

Hvordan du ellers intonerer og laver embrochure, skal jeg ikke blande mig i her. Det er som bekendt en meget personlig sag. Det er dog vigtigt, at du ikke gør intonation og embrochure mere besværlig, end den i forvejen er.

C: Din spilleposition er meget vigtig !

Nogle klassiske saxofonister sidder ned og spiller, hvorimod de fleste rytmiske saxofonister står op. Begge dele er udmærket.

Når du sidder og spiller er det vigtigt, at du kommer helt tilbage på stolen, hvis det er muligt for dig, så du fornemmer en rygstøtte til lænderyggen. Måske ville det være en ide med en lændepude, så du kommer lidt mere frem på stolen. Kommer du ikke helt tilbage spænder du enten op eller falder sammen i lænderyggen. Begge dele er dårligt, da du bruger din rygmuskulatur forkert og får forkert vejrtrækning og blæseteknik. Husk: Ved al saxofonspil, skal du koncentrere muskelkraften i mellemgulv og mund. Mellemgulvet støtter luftgennemstrømningen fra dine lunger og giver kraften når du blæser og udtømmer lungerne for luft. Mundens muskler styrer herefter, hvordan den kraftige luftgennemstrømning fra lungerne administreres og former tonen gennem mundstykke og blad. Derfor skal du have ryggen helt tilbage i stolen, så du ikke bruger unødig muskelkraft i din positur på stolen.

Dernæst er det bedst at have saxofonen foran dig, så du undgår at hæve og løfte dine skuldre samt at vride hele rygsøjlen. Når saxofonen er på siden ( tenor- og barytonsaxofonister), vil du automatisk komme til at hæve dine skuldre. Specielt vil du hæve højre skulder (siden du har saxofonen på). Dernæst er du nødt til at vride overkroppen for at spille. Begge dele vil med tiden give rygproblemer og symptomer, som før nævnt.

Er du vant til at spille med saxofonen på siden, kan jeg kun opfordre dig til at forsøge at ændre din spillestil. Det er lykkes for flere med mere spilleglæde og udholdenhed til følge. Øv dig. Det er ikke umuligt.

Det kan dog blive nødvendigt for tenor- og barytonsaxofonister at have hornet på siden af spilletekniske årsager. Hvis tenor- og barytonsaxofonister har hornet på siden, kan de på den anden side komme bedre tilbage på stolen og derved få en mere stabil støtte for lænderyggen.

Prøv dig frem og husk at skulderne skal være nede i afslappet position, uanset hvilken saxofon du spiller på. Den stilling du spiller mest afslappet i, er den position der er mest hensigtsmæssig for netop dig. Det er svært at generalisere, derfor er ovenstående kun ment som en vejledning for dig. Har du specielle spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.

Rejs dig op af og til. Stræk ryggen igennem ved lændestræk og nakkestræk. Det er meget vigtigt.

Når du står op og spiller, er den vigtigste regel, at du står på begge ben og igen helst med saxofonen foran dig, hvis det er muligt. Du må ikke hænge på et ben, og tro at du hviler i denne position. Du belaster ryg og hofte skævt, og vil uundgåeligt få ryggener før eller siden. Stå ikke foroverbøjet, men fordel din vægt på begge ben i oprejst position. Du kan måske sidde ned mellem numrene. Her skal vi også huske at strække både lænderyg og nakke igennem af og til. Skal du slå takten med foden er det ok, bare du ikke gør det overdimensioneret og vildt. Igen: – Husk at ved al saxofonspil, skal du koncentrere muskelkraften i mellemgulv og mund. Det kan ikke siges ofte nok. For megen fodklapperi, er spild af sund energi, som kunne bruges til at spille med. Dette gælder også for saxofonister, der sidder ned og spiller.

Generelt ved al saxofonspil, skal du holde en pause, når de omtalte symptomer og smerter opstår.

Der kunne siges langt mere, men jeg vil lade disse overordnede beskrivelser danne ramme for en generel beskrivelse af saxofonister, symptomer og lidelser.

Hvis du har symptomer og problemer, der ikke er beskrevet i denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig gennem e-mail. Der er altid svært at generalisere, men indestående artikel er koncentratet af 16 års klinisk erfaring, samt min egen erfaring som sopran- og tenorsaxofonist.

Jeg håber, jeg har kunne belyse nogle af netop dine problemer, og har jeg været i stand til at give dig nyt håb om udbedring af dine “saxofon-lidelser”, har denne artikel tjent sit formål…

Venlig hilsen

Frank Hansen

Kiropraktor

e-mail: diamondswan000@yahoo.com

Vi takker Frank Hansen for artiklen til hjemmesiden.

Venlig hilsen

Saxofonværkstedet