Forskellen på denne saxofon og SML Gold Medal er, at den ikke har SML’s rullede tonehuller. Derudover er det præcis den samme saxofon. Nummeret på saxofonen indgår da også i SML’s nummerserie og fortæller, at den er produceret i 1971 i Paris.
Lakken er meget hærget, men jeg har valgt at lade den stå. Dels fordi saxofonen ikke skulle blive for dyr, dels fordi nogen foretrækker det rå look.
Derudover har jeg givet saxofonen en stor hovedreparation dækkende alt fra skader, mekanik, tonehuller, puder og hjælpematerialer. I dette tilfælde en reparation, der ville have kostet 15-16.000 kr.
Klangen er som altid hos SML meget stor og saxofonen stemmer godt. Ergonomien minder en del om en amerikansk saxofon fra 50’erne, men det er egentlig kun venstre lillefinger og oktavløfteren, som fungerer decideret anderledes end en moderne tenor. Det kan man fint vænne sig til og så har man en klang, som man normalt skal op i en helt anden prisklasse for at få.
Saxofonen sælges med et års ubegrænset adgang til gratis eftersyn, org. mundstykke og et hærget originaletui fra SML epoken, som jeg vil anbefale ikke bruges til transport af saxofonen.