Saxofonen er fremstillet i 1948 og er en af de første saxofoner i denne serie, hvor Selmer forbedrede ergonomien ved at tilpasse tonehuller og mekanik i højre og venstre hånd.
Super Balanced Action er kendt for sin sprøde, åbne klang. Stemningen er generelt god på disse horn, men D stemmer typisk for højt i bunden og især midten. Jeg har afhjulpet problemet ved at lodde en halvmåne ind i C’s tonehul, så det nu stemmer uden at det er gået ud over den åbne klang.
Saxofonen har tilhørt Jens Søndergaard, som har bygget nogle af sidegrebene ud. Det kan evt. fjernes. Den er hovedrepareret her i værkstedet starten af 2019 og har nu (nov. 20) fået et meget omfattende eftersyn med bl.a. udskiftning af 9 puder, rensning, smøring og justering.
Sælges med Protec MAX hårdt letvægtsetui med rygsækseler og et års ubegrænset adgang til gratis eftersyn.