Yamaha tenorsax, YTS 875 Custom, nr. 006303

Denne saxofon er solgt som ny fra Saxofonværkstedet for ca. 20 år siden og har haft 2 ejere.

Normalt vil jeg ikke anbefale denne model til amatører fordi den, med den hals, der plejer følge med, er temmelig svær at intonere (stemme på). Den første ejer, som selv var amatør, købte den imidlertid med en håndbygget M1 hals, som gør at den stemmer lige så godt som en YTS 62. Klangen er bare større og amatører skal ikke være bange for at give sig i kast med dette professionelle instrument.

Jeg har holdt saxofonen ved lige en gang om året i alle årene og sidster år, hvor jeg købte den tilbage første gang, skiftede jeg 13 puder, der havde spor efter brug. Denne gang har jeg også haft den skilt helt ad for rensning, smøring og justering så den ikke bare spiller som ny, men har mange gode spilleår foran sig.

Sælges med et års ubegrænset adgang til gratis eftersyn samt org. etui, rensebørste og brugt rem eller sele.