Yamaha tenorsaxofon, YTS 62, nr. 045011

Jeg hovedreparerede denne saxofon i 2006 efter at have taget lakken af selve røret. Resultatet blev rigtig godt, både klangmæssigt, men i dag også mht. udseendet, hvor den har fået det rå, patinerede look, mens mekanikken stadig står med guldlak som  en kontrast.

Kunden, der købte den i 2006 fik ikke spillet så meget på den og har nu byttet den til en altsaxofon her i værkstedet.

Jeg har haft den skilt ad, renset og smurt og skiftet en enkelt pude som viste tegn på brug og nu er den igen helt på topppen og klar til mange års spil.

Klangen er meget egal og stor bl.a. pga. den manglende lak. Puderne er Martin-Chanu højkvalitets puder og mekanikken fungerer ligeså optimalt som da saxofonen lige var hovedrepareret.

Sælges med et års ubegrænset adgang til gratis eftersyn og det originale etui og mundstykke.