Yanagisawa sopran, S-880 Elimona, nr. 00154145

Denne sopransaxofon er i forvejen en eftertragtet sjældenhed og med den lige hals i træ er den enestående.

S-880 var i 1988, da den blev produceret, Yanagisawas topmodel og Elimona var en limited edition serie i serien. S-880 svarer til den model S-WO10, som Yanagisawa producerer i dag.

Da jeg købte saxofonen manglede den lige hals og hovedrøret var bøjet. Jeg skilte saxofonen ad, rettede hovedrøret op og skiftede 9 puder. Derudover har jeg fjernet tolerancer og andre utætheder på de puder, der ingen grund var til at skifte, fordi de stod som nye. Efterfølgende har jeg tilføjet den lige hals i træ, som jeg havde liggende. Den giver sopranen en smuk, særpræget klang, hvor man rent faktisk kan høre træet.

Etuiet er i pæn stand og der følger et sopranstativ med.

Saxofonen sælges som alle andre saxofoner i værkstedet ned et års ubegrænset adgang til gratis eftersyn.