Jupiter barytonsaxofon, JBS 1000

Rigtig god baryton fra Jupiter. Den billigste på markedet, jeg kan anbefale. Ligesom resten af 1000 og 1100 serien er der tale om et seriøst instrument, der kan bruges også professionelt.

Saxofonen stemmer og klinger overraskende godt efter en grundig klargøring og overrasker med mange håndværks- og designmæssige detaljer. Bl.a. er den udstyret med en aftagelig og justerbar fod, som gør den meget anvendelig i orkestersammenhænge, hvor man sidder ned.

Jupiter har derudover lånt fra Yamaha: tre oktavløftere, central styring af de tre største klapper og dobbeltarm på dybt C. Justeringsskruerne i højre og venstre hånd er ligeledes et Yamaha koncept. Tommelstøtter og keypearls er i plast. I det hele taget er konceptet til barytonen taget fra Yamahas YBS 32 omend den er nogle hundrede gram lettere end denne.
Saxofonen har på samme måde som Yamaha og Yanagisawa 2 bøjler mellem hovedrør og schallstykke for bedre stabilitet.

Der følger et standard-begyndermundstykke med, rem og en solid kasse med hjul!

Sælges med værkstedets omfattende klargøring samt ubegrænset adgang til gratis eftersyn det første år.