Yanagisawa B-991, guldlak, Prof. saxofon

B-991 er Yanagisawas professionelle barytonsaxofon i messing

 

Professionel barytonsaxofon i messing. B-991 fra YanagisawaDer er tale om et instrument i virkelig høj kvalitet, både teknisk og hvad angår spilbarhed herunder ergonomi. Klangen er varm – efter min mening en anelse træagtig -, udseendet smukt og håndværket helt i top.

Saxofonen er lidt tungere end B 901, blandt andet fordi Yanagisawa har anvendt en lidt kraftigere godstykkelse, og fordi mekanikken er loddet på i sektioner i stedet for enkeltpunkter. Herved opnås en kraftigere klang og større stabilitet i mekanikken.

Når du vælger modellen i messing får du efter min mening en blødere lyd hvor overtonerne ligger lidt lavere end i bronzeudgaven (T 992). Langt de fleste saxofoner er i dag lavet i messing, som fås i forskellige kvaliteter – Yanagisawas er helt i top. Lakken er meget tynd for at få så mange af overtonerne med som muligt.

Yanagisawas barytonsaxofoner har det meste til fælles. Dimensionerne og mekanikkerne er nogenlunde de samme. Yanagisawa har tydeligvis valgt et bestemt koncept som det ideelle og herefter varieret klangen og modstanden ved hjælp af materiale og pladetykkelse.

Yanagisawa saxofonen leveres i en flot, sort læderkasse samt et virkelig godt ebonit mundstykke.

Ring gerne om pris.

Saxofonen leveres med 2 års fabriksgaranti, udvidet klargøring og ubegrænset adgang til gratis eftersyn det første år mens materialerne sætter sig. (2-3 gratis eftersyn anbefales).