Hvad kan jeg selv tjekke ved køb af en brugt saxofon
Det følgende er ikke en fuldstændig gør-det-selv guide om at købe en brugt saxofon, men en hjælp til at orientere dig om hvad du skal lede efter og hvilke oplagte fælder du skal tage dig i agt for. Med mindre du er en gammel rotte i faget skal du, for at være sikker på at betale den rigtige pris for det rigtige instrument, have en lærer eller reparatør til at sige god for instrumentet. I den forbindelse skal nævnes at din lærer kan fortælle dig hvordan saxofonen spiller, men ikke hvad den er værd i sin aktuelle stand og hvad den vil koste at reparere. Det tager jeg ½ time for her i værkstedet og de penge er tit givet godt ud.
Auktioner
Mange har prøvet at købe en brugt saxofon på aktion – net eller fysisk. De fleste jeg efterfølgende har set, har budt langt over, hvad saxofonen var værd. De havde ikke muligheden for at få en konkret vurdering af den og flere var ikke klar over, at der skulle betales gebyr og moms oveni. Mit bedste råd til dig, der ikke ved meget om saxofoner, er at holde fingrene fra fadet. man bliver grebet af stemningen og byder hinanden op og lige pludselig står man med 3-4 kg. messing i hånden som måske slet ikke kan spille eller skal repareres for flere tusinde kroner.
Nybegynder
Hvis du er nybegynder og ikke har råd til en ny skolesaxofon vil jeg foreslå dig at lede efter en brugt Yamaha 275, 01M, 280 eller Yamaha 475/480. Disse saxofoner er simpelthen de bedste skolesaxofoner der findes! De 2 sidste ikke kun for begyndere, men mest for unge og voksne begyndere og viderekomne. De ovennævnte numre står at læse over den nederste klap – Eb klappen – bag på hovedrøret. Der er i tidens løb produceret bunker af saxofoner hvor tilføjelsen “skole” skal læses “dårligere”. En ægte skolesaxofon er lettere at bære og lettere at blæse op end en tilsvarende professionel og konstruktørerne har prioriteret intonation (stemning),egalitet og ergonomi højere end klang, karakter og smarte detaljer. I skrivende stund kan jeg med hånden på saxofonbibelen kun komme i tanke om ovennævnte saxofoner med prædikatet “skole”.
Yamaha
Når du kigger annoncer vil du lægge mærke til at Yamahas saxofoner kaldes YAS, YTS, YSS og YBS og et nummer. YAS står for Yamaha Alto Saxophone, T for Tenor, S for Soprano og B for Baritone. De fleste Yamaha 23 og 25 er ved at være kørt ned og mange er ikke mere end 500 kr. værd (til at hænge op på væggen). Du kan dog være heldig at finde en i god stand, som ikke er blevet spillet ret meget på, måske fordi den ikke er blevet klargjort eller har været til eftersyn. Hvis den er blevet hovedrepareret er sagen en anden, alt efter hvem, der har udført reparationen. De nye Yamahaer er klart bedre end de gamle i konstruktion og samleteknisk.
Yamaha 32, 475 og 480 er en linie, produceret sideløbende som en lidt dyrere, mere avanceret og lidt tungere horn som henvender sig til den ældre begynder. Priserne her er for alt 1.500-10.000- kr. og for tenor 2.500,-12.000- kr.
Yamaha saxofoner kræver forholdsvis meget vedligeholdelse, men er til gengæld p.g.a. deres praktiske justeringsmekanikker billige at reparere. For en altsaxofon 280 – som er den nyeste – i tilfredsstillende spilleteknisk stand skal du regne med at komme af med mindst 4.500,- kr., for en tenor 7.000,- kr.
Yanagisawa
Her hedder de aktuelle serier 900, 901 og 902 samt WO1 og -2 (1 og 2 for hhv. messing- og bronzekrop). 900 blev produceret i en forholdsvis kort årrække og for snart 20 år siden afløst af den især i alt og tenor lidt bedre 901`er. Der er tale om nogle virkelig gode, let tilgængelige professionelle horn som den viderekomne saxofonist kan få meget ud af og ofte være tilfreds med langt ud i fremtiden.
Hornene kræver lidt mere øre end Yamahas skolesaxer, men matcher Yamahas 62 serie og er en smule tungere at blæse op, men absolut ikke mere end at en ung på 12-14 år i de fleste tilfælde vil kunne klare sig.
Yanagisawas saxofoner er i modsætning til Yamahas tidligere billigere i drift samt mere stabile. I det hele taget er der tale om godt gammeldags håndværk som godt nok koster, men som holder år efter år.
Disse modeller er ikke blevet solgt i særlig store mængder p.g.a. prisen. Derfor er den Yanagisawa vi oftest ser i brugt-annoncer 500´eren, som er et ældre, forholdsvist tungt horn som har en virkelig god klang i alt (tenorhalsen er ofte en fejlkonstruktion -stemmer forkert -, der dog kan skiftes til en ny Yanagisawa hals), men modellen er lidt sværere at blæse op og er lidt sværere at stemme på.
Yanagisawas alter fås brugt i priser ml. 1-13.000,- kr. og tenorene ml. 2.000-16.000,- kr., hvor de billigste ikke kan spille.
For den viderekomne
saxofonist er udvalget meget større. Saxofonen er èt stort kompromis mellem så vigtige faktorer som klang, intonation, egalitet og spilbarhed i bred forstand. Forskellige saxofonister prioriterer disse faktorer forskelligt, bevidst eller ej, ud fra deres behov og måde at spille på. Der er et naturligt skel mellem gamle og nye horn et eller andet sted i 60`erne. Hvor 50`erne i de fleste tilfælde repræsenterer noget af det ypperste fra de forskellige saxofonfabrikker blev de næste årtier brugt til at indføre samlebånds- og maskinelle produktionsmetoder de fleste steder. Det færdige produkt bar mere eller mindre præg af dette. F.eks. blev der ofte anvendt blødere og tyndere messinglegeringer med tab af klang til følge (messing er forskellige blandinger af zink og kobber, men der kan sagtens blandes bly o.l. i)
Ældre saxofoner
Når man vælger en ældre saxofon er det ofte for at få den store, sprøde klang som kendetegner god messing. Alt for ofte opdager man for sent at man har fået et horn der kræver flere timers daglig øvning at styre tilfredsstillende. Fælles for disse gamle horn er næsten uanset produktet den gode klang. Prisen afgøres af faktorer som stemning, egalitet, ergonomi og almindeligt snobberi.
Ældre saxofoner er ofte forsølvede, tit på en smuk glasblæst bund. I dag er lakerede og aflakerede horn de mest populære på grund af klang og udseende.
Kongen blandt de ældre saxofoner hedder Selmer mrk. VI, hvor en tenor i USA kan løbe op over 80.000,- kr. Men vær kritisk, den bedste del af serien løber fra nr. 54. – 87.000, altså frem til 1960. Tidligere Selmere er også for det meste gode horn, men lider af små og store skavanker. Umiddelbart herefter skal nævnes Conn, USA, som har produceret nogle fantastiske saxofoner. De har desværre det tilfælles at den ergonomiske udformning gør hornet mindre indbydende og langsommere at spille på, men sikke en klang! Især alterne overrasker. Der bliver stadig produceret Conn saxofoner, men de er bedst egnet til legetøj.
King er navnet på mange forskellige saxofoner da de er blevet produceret på licens i forskellige lande. Den “rigtige” King kendes bedst på de kegleformede kopper (den del af mekanikken, hvor puderne sidder). Den findes i mange udgaver hvor Silver Sonic med hals og schallstykke i massivt sølv er den dyreste. Tenoren er den mest populære, alten kan være svær at stemme og sopranen meget svær.
SML saxofonerne kommer fra Frankrig og er mesterværker lige fra sopran til baryton. Klangen kan sagtens måle sig med en god Selmer, men mekanikken er lidt gammeldags.
Buesher skal man passe på. De virkeligt gode horn er typisk de gamle forsølvede og den tidlige 400 serie. Fabrikken blev overtaget af Selmer og produktionen blev fortsat under navnet Selmer Bundy som er et andet klasses produkt.
Cuesnon skal især nævnes for sine gode sopransaxofoner. Stor klang, lette at spille og hvad der er sjældent for tidlige sopraner: god stemning.
Martin er en amerikansk fabrik, mest kendt for at have frembragt nogle af de allertungeste saxofoner. Noget af en specialitet, men god.
Et sted hvor du kan læse meget mere om disse gamle instrumenter samt finde årstalslister er saxgourmet.com , her er masser af læsestof.
Herudover findes en lang række af hvad man i gamle dage forstod ved skolesaxofoner, d.v.s. billigere og dårligere. Som regel er klangen forholdsvis god, men instrumenterne kan være svære at intonere og ofte har de en håbløs mekanik. Jeg vil som typiske eksempler nævne Hohner, Royal, Dolnet, Dorè, Orsi, Rampone og Weltklang. Disse horn er efterhånden i en stand hvor det bedste man kan gøre er at hænge dem op på væggen, men mange spiller på trods af dette videre og handles for små beløb.
Nyere gode horn
Hvis du er på udkig efter et nyere, brugt kvalitets instrument vil jeg foreslå dig at tage skyklapper på og koncentrere dig om følgende produkter.
Selmer
Den moderne Selmer er en udmærket saxofon som der hele tiden kommer nye udgaver af. Efter et kvalitetsmæssigt (rent samleteknisk) dyk i 80`erne har Selmer kæmpet for at beholde sin førerposition. De forskellige udgaver siden produktionen af Mrk.VI stoppede har været mrk.VII, Super Action 80 (SA 80), SA 80 series II, SA series III og som det sidste er de begyndt at efterligne de gamle modeller, foreløbig i tenor og alt med reference 54 serien.
Det omtalte dyk betyder ikke at du skal holde dig fra at købe en nyere Selmer. Det meste af det sjusk der måtte være i den kan fjernes ved en hovedreparation. Jeg vil ikke komme ind på forskellen mellem de forskellige udgaver, blot sige at det drejer sig om saxofoner med karakter som kræver at du kan spille i forvejen.
Keilwerth
Keilwerth har leveret en del saxofoner til det danske marked. Den del af produktionen der finder sted i Tyskland har et højt niveau og en flot finish. Hvis jeg skal give en kort karakteristik af hornet vil jeg sammenligne det med SML hvad angår klang og overblæsning. Nogle af udgaverne fås med rullede tonehuller (de er godt nok loddet på, men alligevel!) på samme måde som nogle af SML modellerne. Mekanikken er moderne og med fine detaljer.
Skolemodellen ST 90 bærer meget præg af slægtskab med Amati og de senere modeller Jupiter, hvor man lige så godt kan købe de nævnte saxofoner til billigere priser.
Buffet
Henvender sig først og fremmest til klassiske saxofonister. De nyere modeller hedder S I, S II, S III samt Super Dynaction som et forsøg på at lave en model til det rytmiske marked. Endvidere ser man ofte i brugtannoncer en Buffet Evette som er et skolehorn af en hel anden kvalitet end de professionelle.
Buffet kan fås i kobber som giver en helt speciel klang. De sopraner jeg har prøvet har været meget svære at spille på, der vil jeg råde til forsigtighed ved køb.
Yanagisawa
Har gennem de sidste 45 år leveret saxofoner til det danske marked. Kvaliteten er bare blevet bedre og bedre og er rent teknisk/mekanisk det fineste produkt på markedet. Yanagisawa har det meste af tiden produceret 2 linier: den let tilgængelige professionelle og den tungere/lidt sværere professionelle model, som kendes på de to ribber til dybt H og C.
Yamaha
rynker nogen på næsen af, men faktisk laver de virkelig gode professionelle serier, nemlig 62, 82Z og 875 Custom Ex. Mange bruger 62`eren eller forgængeren 61 som det første gode horn eller som professionelt biinstrument. Jeg skal igen lige advare mod 21, 31 og 61 i altsax som har en stemningsfejl i bunden.
Når du står hos sælgeren
skal du sikre dig at det røverkøb du regner med at gøre ikke viser sig at være en hælervare. Spørg efter sælgerens egen kvittering og sørg for at få en kvittering med nr. og underskrift før du handler.
Undersøg om der er originalt mundstykke og kasse med saxofonen. Især med gamle, fine instrumenter er det godt at have det originale tilbehør. Hold schallstykket (tragten) op i en lampe og kig ned gennem kroppen, flugt siderne for at se om kroppen (det lange lige rør) er bøjet. Halsen er ikke på. Luk derefter det dybe Bb og kig ned i schallstykket mens du drejer saxofonen foran lampen. Hvis der kommer lys ind ved Bb og H klapperne kan det være tegn på at schallstykket er blevet blevet forskubbet ved slag.
Sæt halsen uden at spænde muffeskruen. Træk op og ned i den. Hvis den bevæger sig, spænd muffeskruen og prøv igen. Måske skal halsen tilpasses.
Træk mekanikken frem og tilbage i længderetningen for at se hvor store tolerancerne er. Prøv ligeledes at vrikke med den. Hvis tolerancerne er meget store, nytter det ikke at puderne evt. er skiftet.
Hvis puderne er skiftet, se på kork og filt. Er det også skiftet, eller er det gammelt og nyt imellem hinanden, evt. i lag. Hvis det er vil det ikke holde ret længe.
Se på lakken, er den original eller er der tunger der tyder på omlakering.
Er der savet i halsen. Sluttes spidsen af halsen pænt af, evt. med en ring før korket. Hvis der er ujævnt eller spor efter nedstryger trækker det meget fra prisen.
Er halsen bøjet – typisk ved hængslet til oktavbøjlen – trækker det også fra prisen. Du kan se det på at den bliver flad i horisontal retning. Hvis halsen er rund men har et spor på hver side nedenfor hængslet er det fordi den har været bøjet, men er rettet op. Er halsen original? Dette er ekstremt vigtigt ved f.eks. gamle Selmer saxofoner men ikke ved nyere Yamaha o.l.. Har lakken samme farve? Passer oktavbøjlen til oktavpinden eller er der noget uharmonisk?
Er der buler i halsen? Jo tættere på spidsen, des mere trækker de ned.
Buler på krop, bue og schallstykke betyder mindre for klang og vurderes derfor mere i forhold til pris for opretning.
Specielt for Yamaha 23, 25 og 275 gælder det at du skal prøve at vride schallstykket (den store tragtformede del) let i forhold til kroppen. Hvis det knirker er det sandsynligvis fordi limningen imellem krop og nedre bue er gået.
Stik fingeren ned i kroppen og mærk efter om oktavcylinderen sidder fast eller om lodningen er knækket p.g.a. børste.
Sæt halsen på saxofonen, men ikke mundstykket. Luk den som til dybt Bb. Løft F klappen i højre hånd og luk den med en hurtig bevægelse. Hold den lukket mens du lytter ved spidsen af halsen med det ene øre. Hvis saxofonen er tæt lyder det som når du slår for enden af et rør med en håndflade. Selv om saxofonen lyder rigtigt, kan den dog sagtens have mindre utætheder.
Spil på hornet. Kan det uden besvær spilles i bund (H er sværere end Bb og subtone er sværere end fuldtone).
Prøv at spille samtlige toner for at fange evt. mekaniske defekter og støj.
Tag en stemmemaskine med når du er ude at handle. Du kan kun vurdere saxofonen, når mundstykket sidder det rigtige sted. Stem ud fra midter H.
Er saxofonen repareret for nylig? Bed om at se kvitteringen. Er det en instrumentmager der har foretaget reparationen og er der evt. garanti på arbejdet.
Sidst, men vigtigst, husk at du har muligheden for at få instrumentet vurderet her i værkstedet, hvis du er gammel kunde. Det koster 525 kr. og du får at vide hvad saxofonen er værd og hvad den evt. skal repareres for. Som regel vil det være muligt at låne instrumentet af sælgeren, om ikke andet så ved at lægge en pant.
Den mulighed kan du også bruge, hvis du vil sælge din saxofon; Jeg gennemgår saxofonen og giver den et mindre eftersyn og skriver vurdering på fakturaen, som du også får digitalt på din mail, lige til at sætte i f.eks. Den Blå Avis. Hvis jeg køber saxofonen, mens du er her, er vurderingen gratis.
Af Henrik Møller
Links til sider med vejledninger
- Valg af åbning når du køber mundstykke
- Køb af brugt saxofon
- Hvis du skal sende din saxofon til reparation eller eftersyn
- Forebyggelse og afhjælpning af ryg – og nakkesmerter
- Få mere ud af dine saxofonblade (og klarinetblade)
- At vælge den rigtige saxofon
- Grebstabel
- Vedligeholdelse og håndtering af saxofonen