













Meget velholdt saxofon fra 1989. Der har næsten ikke været spillet på den, for jeg har kun været nødt til at skifte en pude. Resten er de originale Selmer puder, den er født med. Det er så i virkeligheden Martin Chanu’s puder, som har en meget høj kvalitet og holdbarhed. Ofte vil puderne være skrumpet, når de er blevet så gamle, men det er disse ikke, de er som nye. Sandsynligvis fordi de har været forseglede i kanten, sådan at fugten ikke har kunnet trække ind på bagsiden af puderne og skiftevis fugte og udtørre dem.
Der er en del mindre lakskader på både krop og mekanik, som skyldes, at den har været pakket fugtig ned. Det har ingen betydning for hverken spil eller holdbarhed, men det er godt at huske, at opbevare saxofoner så meget som muligt i et tørt miljø når de er i regelmæssig brug.
Saxofonen spiller optimalt efter at den af flere gange har fået grundige eftersyn og bl.a. været skilt ad. Den har så vidt jeg kan se aldrig været skadet.
Sælges med org. etui og et års ubegrænset adgang til gratis eftersyn.