









Her er muligheden for at købe en næsten ubrugt saxofon til stærkt reduret pris. Kunden havde i forvejen den samme saxofon i tenor og ville gerne have Elite alten også. Imidlertid fik han kun spillet på tenoren og efter at have haft den stående i 5 år, valgte han at sælge den tilbage til mig.
Jeg har haft saxofonen skilt helt ad for rensning, smøring og justering, mest fordi den var støvet efter at have stået fremme i 5 år uden at blive brugt.
Der er så godt som ingen spor efter brug og etuiet, som kunden fravalgte da han købte saxofonen, havde jeg stadigvæk stående som nyt.
Saxofonen er i messing og sammen med A-WO20 Elite i bronze Yanagisawa’s topmodeller. Du kan også få Elite modellen i Solid Silver samt Gold og Pink Gold, men så er vi oppe i en helt anden prisklasse.
Sælges med et års ubegrænset adgang til gratis eftersyn samt det nye etui. Der følger ikke mundstykke med, men jeg sælger både nye og brugte.